Transportminister tør ikke love tog inden jul
Henrik Dam Kristensen håber, at Jernbanebroen ved Aalborg igen kan tages i brug inden udgangen af november, men han vil ikke love det
NORDJYLLAND: Transportminister Henrik Dam Kristensen (S) håber, at de togrejsende kan køre over Limfjorden og gennem Vendsyssel, inden de går på juleferie. Men love det - det tør han ikke.
Ked af udskydelser
Banedanmark har flere gange udsat de tidspunkter, hvor man forventede skaderne udbedret. Først lød meldingen, at togene igen kunne krydse fjorden i slutningen af oktober. Siden blev fristen udsat til 19. november, og for to uger siden lød buddet ”tidligst 26. november”.