Travl fredag
Omsætning i Nykøbings butikker steg under Kulturmødet
MORS: Det årlige kulturmøde på Mors er ikke bare godt for kulturen, men også for det lokale handelsliv. Det vurderer Preben Laustsen, formand for Morsø Handelsstandsforening og indehaver af Prebens Vinhandel, efter mødets slutning.
- Især fredagen var travl, for omsætningen her i butikken lå mellem 30 til 40 procent over det normale, hvis man sammenligner med en helt almindelig fredag. Men også torsdag og lørdag havde vi travlt, siger Preben Laustsen.
Han tilføjer, at samme billede tegner sig hos de øvrige butikker og i byens restaurationsliv.
- Kulturmødet betyder liv i byen og god reklame for øen. Det er uvurderligt, siger han.
Morsø Handelsstandsforening støttede i år Kulturmødet med i alt 30.000 kroner 10.000 til aktiviteter i bymidten og 20.000 til udsmykning af gågaden. Og det ændres der ikke på.
- Vi støtter også økonomisk næste år, og det bliver bestemt ikke med mindre, siger Preben Laustsen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.