Nordjylland

Travlt døgn for sporhunde

Hele 40 gange er Nordjyllands Politi blevet underrettet om at Schweisshunde har skullet lede efter anskudte dyr

De såkaldte schweisshunde har været i masser af aktioner i denne weekend. Arkivfoto
De såkaldte schweisshunde har været i masser af aktioner i denne weekend. Arkivfoto

Opdateret kl. 13:17

NORDJYLLAND: Det har været et endog særdeles travlt døgn for sporhunde i Nordjylland. Hele 40 gange er Nordjyllands Politi blevet underrettet om, at såkaldte schweisshunde har måttet ud at lede efter anskudt vildt.

- På en normal weekend har vi måske en eller to henvendelser om, at schweisshunde har skullet i aktion for at finde anskudt vildt. Men i denne weekend har der været helt vanvittigt mange henvendelser. Hele 40 gange på bare et døgn har vi fået disse henvendelser, konstaterer vagtchef Henrik Bech, Nordjyllands Politi.

Han forklarer, at schweisshundeførerne skal underrette politiet, hvis de er ude for at opspore anskudt vildt.

- Så gør vi et notat i døgnrapporten om det, så vi politiet kan fortælle lodsejere, der får øje på en hundefører på deres marker eller i deres skove og tror, at der er tale om ulovlig jagt, at der altså er tale om schweisshundeførere, der er på opgave, forklarer vagtchefen.

Bukkejagt gået ind

Årsagen til de mange henvendelser er ganske givet, at bukkejagten gik ind lørdag 16. maj, og at jægerne derfor har været på bane med anskudte dyr til følge.

Det er ikke bare i Nordjylland, at schweisshundene har været i aktion.

Fra bukkejagten gik ind i 16. maj og frem til søndag morgen er Fyns Politi orienteret om 20 schweisshundesøgninger efter anskudt vildt på Fyn.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden