Advokat, landmand, restaurantejer, jazzmusikere, bestyrelsesformand. Alle titler er med Henrik Skaarup forenet i én og samme person. Og udfordringerne kunne umiddelbart tage pusten fra de fleste, men sådan oplever han det ikke selv. - Jeg har travlt, men jeg har travlt med nogle gode ting. Tirsdag fylder han 60 år, og dagen skal fejres med reception på Restaurant Hedelund. Og som udgangspunkt kalder fødselsdagen ikke på behov for forandring. - Jeg er så glad for mit liv og føler mig privilegeret på alle måder. Om at gøre en forskel Advokatfirmaet havde sidste år det bedste og mest travle år nogensinde. Men først og fremmest er Henrik Skaarup drevet af lysten og viljen til at gøre en forskel. - Uden at det skal lyde som koketteri, så er den største glæde at kunne gøre en forskel for andre med sin indsats - det være sig for personer, virksomheder eller organisationer. Advokaten tilføjer, at ikke alt altid lykkes. - Men der er mange fordele ved at blive ældre - også i jobbet. Man bliver lidt klogere og hurtigere til tidligt at spotte situationer, som med stor sandsynlighed munder ud i skuffelser, hvor det er nytteløst eller forholdet mellem tid og muligheder ikke står mål. Og hermed kan den erfarne advokat også give en skarpskåren rådgivning til de involverede parter. - I det hele taget er det at sige til og fra en kunst, som man skal arbejde med hele livet - både i sit job, men også privat. Og jeg synes faktisk, at jeg er blevet god til det, smiler han. Evnen til at sige til og fra giver ham ro. - Og den giver fornemmelse af kvalitet, tilføjer Henrik Skaarup. - Kvalitet er for mig, når man selv får indflydelse på det, man involverer sig i - i modsætning til kun at agere på andres præmisser. Brug begge hjernehalvdele - Jeg har altid følt, at jeg har haft frihed til at vælge, lyder det fra advokaten, der har formået at fylde sin hverdag med meget forskelligartede aktiviteter. - Jeg hører også mig selv sige til flere og flere mennesker, at de skal tilstræbe at bruge begge deres hjernehalvdele. De skal sætte sig selv på andre opgaver end de slaviske. Det at bruge sig selv på en anden måde er givende. Henrik Skaarup nyder at hoppe ind og ud af de forskellige roller. - Det kræver på den ene side energi, men det giver på den anden side også meget ny energi. Trods travlhed i hverdagen, hviler han i sig selv, og mestrer at være nærværende i nuet - en egenskab, der giver ham gode samtaler og refleksioner. - Forudsætningen for at lære af andres erfaring er også at lytte til dem, og jeg er heldig også at have været med i mange gode sociale netværk, hvor man tør at tale relativt fordomsfrit til hinanden. Henrik Skaarup er også kendt som en habil klarinettist i Advokatens New Orleans Jazzband. - Musikken er så markant anderledes fra mit arbejde på kontoret - det føles adspredende og rekreativt. Og de gange det begynder at ligne et job og en pligt, bremser jeg op. Skyldfølelsen Advokatfirmaet kombineret med landbrug og øvrige interesser har krævet familiens opbakning. - Min familie har givet mig enorm meget plads og råderum. Samtidig er jeg blevet mere opmærksom gennem årene på at få bedre balance. - Man kan godt gå med en latent skyldfølelse og fornemme, at man har svigtet. Derfor har man brug for bekræftelse på, at tingene fungerer. Og den bedste bekræftelse er nok, at jeg inden for to-tre dage har hørt fra alle tre sønner. Faktisk har Henrik - siden han flyttede hjemmefra - ringet hjem til sine forældre hver eneste dag. - Det har været en god ventil for begge parter, og det har ikke føltes forpligtigende, understreger han. - Jeg besøger stadig min mor hver søndag - så sidder vi og småsover og smågriner og spiser lidt mere end godt er, siger han med lune i stemmen. Tryg og ubekymret Henrik Skaarup er opvokset i Aalborg og læste jura i Aarhus. Følelserne for Nordjylland og familiens slægtsgård, hvor han er femte generation, betød at han i 1985 nedsatte sig som selvstændig advokat i Brønderslev. - Det gjorde et stærkt indtryk på mig, at jeg i barne- og ungdomsårene havde så mange ubekymrede feriedage på det, der dengang føltes som en overordentlig fredfyldt og tryg plet på familiegården. - Og det var et længe næret ønske at få mulighed for at overtage gården, når familien ikke længere var der. Henrik Skaarup tilføjer i samme åndedrag, at den gammeldags tryghed og det ubekymrede liv på landet desværre i nutiden er suppleret af frustration, utryghed og modløshed. Patienten forbløder - De gamle traditioner både inde og ude slår ikke til over for et samfund og en branche i voldsom udvikling. Utrygheden og omskifteligheden er dramatisk. Det er kommet i takt med, at man har forsøgt at udvikle landbrugsvirksomhederne under ukendte økonomiske faktorer. - Ganske vist har jeg en velfungerende bedrift med stor produktivitet. Og det skyldes ikke mindst de mangeårige medarbejdere, som jeg er dybt afhængig af. - Men i mit firma arbejder jeg med mange landbrugskunder, som oplever stigende pres - det er så dramatisk, at man flere gang dagligt slår op på centrale hjemmesider for at spejde efter nye forandringer, nye krisepakker eller finansieringsmuligheder. - Erhvervet er så presset, så man føler, at patienterne mange steder risikerer at forbløde, mens kirugerne diskuterer. Det er ikke en kritik af det omgivende samfund, men også en konstatering af, at erhvervet selv har ekspanderet så hurtigt, så de finansielle forudsætninger ikke har kunnet følge med. - Der er udsigt til at erhvervet skal løse sine egne problemer ved kannibalisme. De afgørende øjeblikke Sammen med en studiekammerat ejer Henrik Skaarup Restaurant Futten i Blokhus. En dygtig bestyrer driver stedet og tager sig af alle praktiske funktioner. - Det er ikke baseret på vores indsats overhovedet, understreger Henrik Skaarup. Advokaten havde sammen med sit jazzband spillet på stedet ved flere lejligheder, da værtsparret tilkendegav, at de ville sælge. - Jeg er slem til at være spontan og følelsesmæssigt spontan - måske somme tider nostalgisk, smiler han som forklaring på, at han pludselig blev restaurantejer. - Det at være restauratør er som landmandslivet omgærdet af en vis romantik, siger Henrik Skaarup, der advarer mod den vildfarelse. - At være advokat kan derimod tilrådes enhver, smiler han og fortsætter: - Det er et privilegium at få lov at snakke med folk, når de er i afgørende øjeblikke af en beslutningsfase - og det er et meget stort tillidsvotum.