Tre biler i harmonikasammenstød
Vejbane på Hadsund Landevej var spærret, mens bilerne blev fjernet
Opdateret kl. 10:25
AALBORG: Tre biler var torsdag morgen impliceret i et harmonikasammenstød på Hadsund Landevej ved Lundby Krat. Den ene vejbane var spærret, mens bilerne blev fjernet fra vejen.
Uheldet skete kort efter klokken 08, hvor de tre biler stødte sammen. Der skete stor materiel skade ved uheldet, men ingen personer skulle være kommet alvorligt til skade, oplyser vagtchefen hos Nordjyllands Politi, Michael Elkjær.
Bilerne er blevet fjernet, og vejen er igen farbar.