Brandstiftelser

Tre containere brændt af

Nordjyllands Politi regner med brande er påsatte, da de er antændt på kort tid indenfor et lille område

Arkivfoto
Arkivfoto Fotograf Peter Langkilde

NØRRESUNDBY: Tre containerbrande indenfor kort tid på et forholdsvis afgrænset område.

Det lugter ikke bare af røg, men også af, at brandene er påsatte.

Det mener Nordjyllands Politi i hvert fald.

- Vi havde en containerbrand klokken 01.21 i en baggård i Bondropsgade 26, så kom der klokken 02.01 en anmeldelse om brand i en container i Skrågade 1 og bare 53 minutter senere var den igen gal med en containerbrand i Skrågade 35. Omstændighederne med tre brande på så kort tid og på et lille område gør, at vi tror, der er tale om påsatte brande, siger Michael Hæstrup Jensen, vagtchef ved Nordjyllands Politi.

- Så hvis der er nogen, der ved hvem det er, der går og sætter ild til containerne i området i Nørresundby, så vil vi da gerne vide det, inden det går galt og det uvikler sig til en større brand, siger vagtchefen.

Ingen fare ved brande

Der var ikke fare for, at brandene skulle sprede sig ved de tre brande, men det kan jo ske på et eller andet tidspunkt, hvis en brandstifter fortsætter sine ildspåsættelser.

Udover de tre brande i Nørresundby, så havde Beredskabscenter Aalborg yderligere to containerbrande. Den ene i Karolinelund og den anden på Hadsundvej i Aalborg, men i begge tilfælde var der formentlig tale om haveaffald, der selvantændte, oplyser vagtchefen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden