Karup

Tre forrygende dage

Da Kjolegården i Karup holdt efterårs-modeuge

Modellerne Janni, Dorthe, Jette, Gitte og Bodil sørgede for, at det blev en helt fantastisk, moderigtig aften. Foto: Axel Søgaard.
Modellerne Janni, Dorthe, Jette, Gitte og Bodil sørgede for, at det blev en helt fantastisk, moderigtig aften. Foto: Axel Søgaard.

KARUP: Tre dage med masser af lækre kjoler, dragter, rober, bluser og accessories - det var, hvad Kjolegården i Karup - i uge der gik - præsenterede kunderne for.

Og det blev et tilløbsstykke alle tre dage, hvor Lissy Kristiansen og hendes fem modeller præsenterede alt det nye - og efterårets smarteste farver og sammensætninger for gæsterne.

- Vi havde tre meget fine og travle dage med masser af gæster. I år havde vi tonet det lidt ned, så der ”kun” var plads til ca. 65 gæster. Tidligere har vi været op mod 100, men alle skal jo også kunne se og have en fin aften, siger Lissy Kristiansen.

Bløde jakker og habitjakker i gråt og sort er det helt store hit, ligesom blåt er det nye sort. Og dertil masser af flotte tørklæder i pangfarver - og spændende smykker, afslører Lissy.

Med modellerne Janni, Dorthe, Jette, Gitte og Bodil på podiet blev det en helt fantastisk aften, fyldt med efterårsfristelser den 21., 22. og 24. september - lige til at tage på til sæsonstart.

- Vi er så helidge at have et meget stort opland, og vores kunder kommer fra Skagen, Aalborg, Hirtshals - ja, sågar helt fra København. Og vi tror, succesen bl.a. skyldes, at vi forsøger at være anderledes end andre forretninger i branchen, siger en glad Lissy Kristiansen.

Kjolegården kan i øvrigt fejre 40-års jubilæum 1. november.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden