Hadsund

Tre gange DM til Hadsund Roklub

Trine Toft Andersen viste fornem form ved danmarksmesterskaberne

Mathias Danmark (tv) og William Wisholm blev danske mestre blandt de ældste juniorer. Privatfoto
Mathias Danmark (tv) og William Wisholm blev danske mestre blandt de ældste juniorer. Privatfoto

HADSUND: Hadsund vandt tre guldmedaljer, da de danske mesterskaber i roning for seniorer og de ældste juniorer blev afviklet på Brabrand Sø ved Aarhus.

I juniorernes dobbeltsculler vandt William Wisholm og Mathias Danmark deres første danske mesterskab i aldersgruppen 16 til 18 år. Duoen, der tidligere på året har deltaget ved både EM i Belgien og VM i Tyskland, var i mål mange bådlængder foran de nærmeste konkurrenter fra Odense.

Juniorernes firer vandt Max Jensen, Mikkel Jensen, Magnus Bartholomæussen, Jesper Molin og styrmand Frederik Busk.

Blandt seniorerne viste Trine Toft Andersen at hun bare sejler på en bølge af sportslig succes i år. Efter en 8. plads ved U23 VM i Norditalien i juli har Trine løftet sit niveau til nye højder, og ved DM, hvor hun var oppe mod meget etablerede roere, endte hun i mål cirka tre sekunder foran sidste års mester fra Roskilde.

Ud over de tre guldmedaljer vandt Brdr. Jens og Christian Noll bronze i mændenes tunge dobbeltsculler, og Peter Munk opnåede en fjerdeplads i mændenes tunge singlesculler.

Ved siden af mesterskabs-løbene blev der afviklet et mindre antal løb i de yngre årgange. Her blev det til guld til Mikkel Knudsen i singlesculler junior B og guld til Liane Vestergaard i singlesculler junior C. I samme klasse vandt Ida Blomstrand bronze. I pigernes singlesculler junior B blev det til bronze til Astrid Filtenborg.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden