Aalborg

Tre mænd løslades: Dødsfald var ikke drab

Et mistænkeligt dødsfald på et værtshus i Aalborg var ikke drab, fastslår ligsyn

Foto Jan Pedersen
Foto Jan Pedersen

Opdateret 31. januar 2017 kl. 11:32

AALBORG: Der ligger ikke en forbrydelse bag et mistænkeligt dødsfald på et værtshus på Vesterbro. Det fastslår Nordjyllands Politi, efter et ligsyn af den afdøde.

Tre mænd blev onsdag anholdt og sigtet for drab, da politiet fandt dødsfaldet mistænkeligt. Den ene af mændene blev løsladt sent onsdag aften, og de to andre bliver løsladt torsdag, oplyser vicepolitiinspektør, Frank Olsen.

Politiet blev alarmeret omkring klokken 15, hvor man fandt en død mand på værtshuset på Vesterbro. Omstændighederne og forklaringerne fra de tre mænd, der befandt sig på værtshuset, var så mistænkelige, at politiet altså valgte at anholde mændene og sigte dem for drab.

Men ligsynet har altså udelukket, at der har været tale om en forbrydelse. En obduktion skal dog fastslå den præcise dødsårsag.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden