Rebild

Tre nye pengeposer fordelt

Aktive folk i Haverslev, Blenstrup og Rørbæk får kommunal starthjælp til fremme af sundhed og nye fællesskaber

Fælles foto fra overrækkelsen Fra venstre sundhedsudvalgsformand Annette Søegaard, Anni Hyldgaard og Gitte Hansen, Haverslev, Kenneth Tinnesen og Kirsten Korsgaard, Rørbæk, Sabrina Christensen, Mette Christensen, Sonja Christensen, Lene Ibsen, Blenstrup og borgmester Leon Sebbelin.Privatfoto
Fælles foto fra overrækkelsen Fra venstre sundhedsudvalgsformand Annette Søegaard, Anni Hyldgaard og Gitte Hansen, Haverslev, Kenneth Tinnesen og Kirsten Korsgaard, Rørbæk, Sabrina Christensen, Mette Christensen, Sonja Christensen, Lene Ibsen, Blenstrup og borgmester Leon Sebbelin.Privatfoto

Opdateret kl. 15:33

REBILD: Repræsentanter fra Rørbæk, Blenstrup og Haverslev var onsdag aften på sundt og givtigt besøg på rådhuset i Støvring.

Borgmester Leon Sebbelin og formand for sundhedsudvalget Annette Søegaard overrakte hvert områder en pose penge med 65.000 kr. , som de tre lokalområder skal praktiserer borgerbudgetter i sundhedens tegn for.

Sidste år fik St. Brøndum, Sønderup og Binderup hver 65.000 kr. og det kom der en stribe sunde initiativer ud af.

14 områder havde mulighed for at byde ind med et oplæg, otte søgte i år.

De tre nye områder blev valgt på grundlag af tre top motiverede ansøgninger.

Borgermødet om Haverslev Skoles fremtid satte skub i lokale arbejdsgrupper, der allerede har sat et arbejde i gang for at gøre Haverslev til et endnu mere interessant sted at bo.

Så det lå lige for at byde ind på en andel af borgerbudgettet, siger en glad Anni Hyldgaard fra Haverslev.

Oplægget går på at motivere alle aldre og grupper til motion og bevægelse.

I Blenstrup er målet også at sikre sundhed for alle langt ud i fremtiden. Temaet er gode relationer mellem børn og ældre/gamle og alle derimellem.

I ansøgningen fokuserede Blenstrup-gruppen på byens ældste og stadigt aktive Edith Juul Jensen på 95 år, og yngste borger - Gloria Mynte Kold-Sørensen på fire måneder.

- Kommunikation mellem de allerede velfungerende foreninger, klubber, familier, veje/gader, erhvervslivet, kommunale institutioner m.fl. vil styrkes gennem dette koncept. Der vil altid være en Edith og en Gloria, de skal mærke og opleve, at vi står sammen og skaber en god og sund by. Intet kommer af sig selv, så en hjælpende hånd, lille eller stor, der er brug for os alle – også de, som ikke i dag er engageret, lyder det bl.a. i ansøgningen fra Blenstrup.

I Rørbæk vil man invitere til foredrag med fokus på motion og bevægelse og i øvrigt på demokratisk vis lade det være op til borgerne at afgøre, hvad sundhedspengene skal gå til.

I alle tre områder vil det videre forløb blive aftalt på borgermøder.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden