Aalborg

Tre på traumecenter efter to uheld

Det gik galt for bilister både i Aalborg og i Hjørring lørdag aften

Arkivfoto: Bo Lehm
Arkivfoto: Bo Lehm Bo Lehm

Opdateret kl. 20:11

AALBORG/HJØRRING: To trafikuheld tidligt lørdag aften hører begge til i den mindre voldsomme ende af skalaen, men ikke desto mindre måtte alle tre førere af de implicerede biler en tur til tjek på traumecenteret.

Først gik det galt for en ældre kvinde på Arsenalvej i Hjørring. Den 75-årige kvinde, der er fra Hjørring, påkørte i sin bil først sidespejlet på en holdende bil og torpederede derefter en anden.

Den første melding lød på, at kvinden var fastklemt. Det var dog ikke tilfældet, men for en sikkerheds skyld valgte ambulanceredderne altså at køre kvinden på sygehuset i Hjørring.

Kort efter gik det så galt for en mandlig bilist i Aalborg, der ved Kjellerups Torv ved Nordkraft påkørte en - ligeledes mandlig - bilist bagfra.

Også her lød meldingen på fastklemte. Det var dog kun delvist rigtigt. Den ene af parterne var ifølge indsatslederen fra Nordjyllands Beredskab, Rene Kærup, netop blevet rygopereret, og derfor måtte man gå ekstra forsigtigt til værks under redningsarbejdet.

Da begge implicerede klagede over rygsmerter, gik turen for begges vedkommende på sygehuset i Aalborg.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden