Tre samarbejdspartnere i hus
Hjallerup Marked har skrevet kontrakter med tre samarbejdspartnere

Galleri - Tryk og se alle billederne.
HJALLERUP:Der var glæde langs bordene, da der torsdag var fælles frokost for underleverandører, tidligere markedsudvalgsmedlemmer og samarbejdspartnere til Hjallerup Marked.
Her blev der skrevet under på tre kontrakter, der skal være med til at bære markedet videre ind i fremtiden.
Formand for Hjallerup Marked, Dennis Kvesel, tog ordet og sagde velkommen til det 271. marked i lige række.
Han fortalte også, at der næste år er 50 års jubilæum for den tid, hvor markedet har været i frivilligt regi.
- I dag skriver vi under på langtidskontrakter med tre nye samarbejdspartnere, sagde Dennis Kvesel.
Han fortalte, at det er BC Catering, som sikrer, at maden er på plads og har været med til at modernisere, hvordan man driver alt det med maden.
Desuden er det Spar Nord, der altid har været en del af markedet og nu vil fortsætte med det, samt Nordisk Tivolipark, som har været der længe, og som der nu blev skrevet en ny langtidskontrakt med.
- Vi er klar til fire dage med højt til loftet. Hjallerup Marked er i topform, sagde Dennis Kvesel, da kontrakterne var skrevet under.
Så blev der råbt tre gange hurra, hvorpå snakken ved bordene kunne bryde løs.
Og det gjorde den - ubesværet og med højt humør i stemmerne.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.