Affald

Tre skraldemænd sagde op på grund af stank og revnede sække

Papirsækkene revnede, og saften løb ned ad vores bukser, siger forhenværende medarbejder hos MiljøTeam

Laila Mikkelsen affaldsstativ fyldt med maddiker. Klippet er blevet delt 227 gange på facebook. Privatfoto
Laila Mikkelsen affaldsstativ fyldt med maddiker. Klippet er blevet delt 227 gange på facebook. Privatfoto

- Vi er tre chauffører, der har valgt at stoppe ved MiljøTeam, fordi arbejdsforholdene er så ringe. Det madaffald vil vi simpelthen ikke makke med!

Sagt af Søren Christensen, Sejerslev. Nu forhenværende skraldemand gennem fem år - først hos Fredsø Vognmandsforretning og siden hos MIljøTeam A/S i Aarhus, der har kontrakt på at indsamle husholdningsaffald for Morsø Kommune under den nye sorteringsordning.

- Poserne stank og var fyldt med mider. Sækkene var ofte gennemblødt og mange dem af revnede, så saften rendte ned ad vores bukser. Jeg har taget utallige billeder af eksempler på min telefon, men det hjalp ikke, hverken når vi chauffører eller MiljøTeam gik til kommunen og klagede over forholdene, siger Søren Christensen.

Meiner Nørgaard (DF), formand for udvalg for teknik og miljø, gav i forrige uge udtryk for, at problemet med papir som affaldsemballage skal tages op til revision, når politikerne går i aktion efter sommerferien. Han mødtes i går med kommunaldirektør Per Flemming Laursen og chefen for Natur og Miljø, Arne Kirk, for at drøfte sagen:

- Vi igangsatte en eftersøgning efter en anden løsning end papirposerne. Vi vil også drøfte det på næste udvalgsmøde på onsdag. Jeg er ikke tilhænger af at indsamle affaldet hver uge mod nu her 14. dag. Det vil give borgerne en ekstra udgift og alligevel ikke løse problemet helt. Så det er emballagen, vi skal se på. Når andre kommuner bruger plastposer, kan vi vel også, siger Meiner Nørgaard.

Kommunaldirektøren er ikke bekendt med, at chauffører har sagt op hos MiljøTeam A/S. Men han bekræfter, at der er igangværende kontroverser mellem parterne.

- Vi har kontrakt med et firma, som har ansat nogle medarbejdere. Ansættelsesforholdene har vi intet med at gøre. Kommunen har udbudt en logistik, som to firmaer kører efter, og det går supergodt med sorteringen. Vi har to udfordringer. Den ene er papirposerne, som er kommunens ansvar, siger Per Flemming Laursen.

Han tilføjer, at kommunen har et udestående med såvel MiljøTeam, som indsamler madaffald og restaffald og RenoNorden, som tømmer de todelte genbrugscontainere.

- RenoNordens medarbejdere kører i mange tilfælde ikke containerne tilbage til de pladser, de stod på, efter at have tømt dem. Vi modtager desuden klager over, at MiljøTeam ikke sætter de nye poser i stativerne, og at folk ikke får afhentet deres affald. Det har vi diskuteret rigtigt meget. Vi er dødtrætte af, at de to firmaer ikke kan få deres logistik til at fungere på disse punkter, og det skal have konsekvenser, siger kommunaldirektøren.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden