Tre teenagere sigtet for vold mod taxachauffør
Umotiveret vold mod lægevagtens chauffør
AALBORG: Nordjyllands Politi har nu afhørt og sigtet tre unge mænd i alderen 16 til 17 år for vold begået mod en chauffør for lægevagten onsdag aften klokken 22.50.
Det oplyser politiassistent Line Lundbak.
Den 51-årige chauffør holdt i bilen til lægevagten ved indgangen til Aalborg Universitetshospital på Hobrovej.
Umotiveret vold
Han så de tre unge mænd køre rundt i en kørestol og gik ud af bilen for at påtale det.
- Det resulterede i umotiveret vold, da de tre unge uddelte slag og spark mod chaufføren, siger Line Lundbak.
Der var tale om få slag og spark, men med store skader til følge. Chaufføren fik slået tre tænder ud og flækkede overlæben.
Sociale myndigheder involveret
Efterfølgende blev en 17-årig mand fra Nørresundby anholdt, og siden har politiet også fået fat i endnu en 17-årig ung mand fra Nørresundby og en 16-årig fra Aalborg, som nu alle er sigtet.
De to af dem er kendt af politiet i forvejen, men ingen af dem har et langt synderegister.
Efter afhøring blev de tre teenagere løsladt, men kommunens social myndigheder er involveret.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.