Trafikulykker

Tre trafikuheld på kun en time

Fredag den 13. var en uheldig dag for flere bilister i Nordjylland

Arkivfoto: Claus Søndberg
Arkivfoto: Claus Søndberg Pressefotograf Claus Søndberg

Opdateret 23. maj 2022 kl. 11:36

NORDJYLLAND: I løbet af kun en times tid fredag eftermiddag fik Nordjyllands Politi meldinger om tre trafikuheld.

Ved 17.30-tiden stødte tre biler sammen på Hadsund Landevej ved Gistrup. Tre personer blev kørt til tjek på skadestuen efter trafikuheldet. Det var to kvinder og en ældre mand, alle fra Himmerland. Ingen var dog kommet noget alvorligt til, oplyser vagtchef Poul Badsberg fra Nordjyllands Politi.

Omtrent på samme tidspunkt kørte en 21-årig kvinde fra Randers galt i bil på motorvej E39 lige syd for frakørslen til Tylstrup. Da hun var på vej mod nord ad motorvejen, mistede hun kontrollen over køretøjet, som kom ud i rabatten, snurrede rundt og ramte autoværnet. Hun blev bragt til tjek på skadestuen, men skulle være sluppet fra trafikuheldet uden alvorlig skader, ifølge politiets vagtchef.

Og ved 18.30-tiden korte en 34-årig mand fra Himmerland galt på Vildmosevej nær Dokkedal. Bilen kom i grøften og fortsatte ud på en mark. Manden kom ikke noget til, ifølge politiet.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden