Betalingsmidler

Tre ud af fem kræver Se og Hør lukket

Hvis der har foregået ulovligheder bør bladet lukkes mener flertal i undersøgelse

Arkivfoto
Arkivfoto ScanpixDenmark

Opdateret kl. 13:48

DANMARK: Det skal koste pladsen på bladhylden i kiosken, hvis ugebladet Se og Hør har foretaget ulovlig overvågning af kendte danskere.

59.4 procent af danskerne mener, at ugebladet Se og Hør bør lukke, hvis anklager om ulovlig overvågning af kendtes kreditkort er sande.

Det viser en undersøgelse blandt godt 1.000 danskere af Opeepl insights for metroxpress i går. En undersøgelse, der vel at mærke er lavet efter, at Se og Hør er blevet beskyldt for gennem fem år, at have betalt en tidligere it-medarbejder hos Nets og IBM, der har siddet med det it-system, som håndterer kreditkort-oplysninger, for at overvåge en række kendte danskere.

Ejet af Aller

Se & Hør er ejet af Aller Media, der udgiver ugeblade og magasiner i hele Skandinavien. Mediekoncernen har foreløbig indledt en undersøgelse af sagen og vil ikke forholde sig til Se og Hørs fremtid på nuværende tidspunkt. Det forklarer administrerende direktør Pål Thore Krosby:

- Lige nu fyger påstandene i alle mulige retninger, og derfor vil vi have uafhængig part til at undersøge sagen.

I går valgte Henrik Qvortrup at forlade sit job som politisk kommentator på TV2 på grund af sagen efter, at han havde erkendt, at han havde mødt og godkendt udbetalinger til manden, da Qvortrup var chefredaktør på Se og Hør indtil 2008. Banken Nordea bad samtidig sendt den mistænkte it-ansatte hjem.

I 2010 lukkede den engelske tabloidavis News of The World efter, at det kom frem at de havde overvåget en lang række kendte og ukendte englænderes telefoner.

Ingen penge udbetalt

Flere kilder har bekræftet overfor metroxpress, at Se og Hør i årene 2008-12 købte oplysninger fra en tidligere ansat i virksomheden Nets, der håndterer alle elektroniske betalinger i Danmark. Som en konsekvens er Se og Hørs tidligere chefredaktør, Henrik Qvortrup, fratrådt sit nuværende job som politisk kommentator på TV 2.

Chefredaktør for Se & hør siden november 2013 vil ikke forholde sig til undersøgelsen

- Det har jeg ingen holdning til. Jeg er sikker på, at Aller træffer de rigtige beslutninger, siger chefredaktør Niels Pinborg til Metroxpress. Han understreger dog, at der aldrig er betalt penge til den påståede kilde, mens han har været chefredaktør.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden