Aalborg

Tre værtshuse er gået konkurs

Skat valgte at begære selskabet bag værtshusene konkurs. To af dem har fået nye forpagtere

Ud over Musikkælderen i Aalborg har det konkursbegærede selskab også forpagtet Bierbar og Peter Wessel i Blokhus. Bierbar åbner til påske med ny forpagter. Hvilken skæbne Peter Wessel får, er endnu ikke kendt. Foto: Grete Dahl
Ud over Musikkælderen i Aalborg har det konkursbegærede selskab også forpagtet Bierbar og Peter Wessel i Blokhus. Bierbar åbner til påske med ny forpagter. Hvilken skæbne Peter Wessel får, er endnu ikke kendt. Foto: Grete Dahl Grete Dahl

Opdateret kl. 10:25

AALBORG: Selskabet BSH Gruppen, der gennem de seneste år har forpagtet Musikkælderen i Aalborg samt restaurationerne Bierbar og Peter Wessel i Blokhus, blev i slutningen af januar begæret konkurs af SKAT.

Det oplyser kurator, advokat Per Mogensen fra Aabybro.

Desuden oplyser han, at selskabet BSH Gruppen, der har forpagtet restaurationerne, tilsyneladende kom i så voldsomme økonomiske problemer, at SKAT valgte at begære selskabet under konkurs behandling.

Om årsagen til de økonomiske problemer skal findes i en eller flere af de tre restaurationer eller et helt andet sted, er endnu ikke klarlagt, oplyser advokat Per Mogensen.

Ny forpagter klar til at feste

Forpagtningen af Musikkælderen i Aalborg er overtaget af et nyt selskab, der åbner dørene til restaurationen allerede denne weekend.

Også Bierbar i Blokhus er forpagtet igen - i øjeblikket er baren vinterlukket som mange andre erhverv i Blokhus i vinterperioden.

Baren vil efter planen åbne dørene for kunder til påske.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden