Tre værtshusgæster bestjålet

Kriminelle elementer på spil i nattelivet - både i Hadsund og Hobro

Arkivfoto
Arkivfoto

Flere gæster i det mariagerfjordske natteliv har hen over weekenden været uheldige at blive bestjålet for personlige værdier. Det gælder således en 25-årig kvinde, som under diskoteksbesøg på Crazy Daisy i Hadsund lørdag mellem klokken 22 og midnat fik snuppet sin tegnebog med 600 kroner samt diverse plastikkort. Også gæster på et par af Hobros bodegaer i Adelgade måtte gå mere tomhændede fra end til stedet. Under besøg på Torvebaren mistede en 54-årig mand lørdag mellem klokken 18.45 og 19.30 sin strikjakke med mobiltelefon og bilnøgler. Tilsvarende måtte en 53-årig kvinde, som holdt nattesæde mellem klokken 1 og 4 natten til lørdag forlade Vognhjulet uden sin taske med tegnebog og diverse personlige papirer.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden