Tredje sejr i træk til Vesthimmerland
Især forsvaret og målmanden var helt på toppen
FARSØ: Team Vesthimmerland er for alvor kommet på rette spor i mændenes 1. division i håndbold.
Søndag sikrede holdet sig den tredje sejr i træk, da bundholdet Svendborg blev slået 26-17.
- Vi spillede en rigtig fin kamp, hvor især forsvaret og målmand Michael Madsen brillerede, beretter cheftræner Christian Back.
Nimålsskytten Gustav Falholdt blev topscorer for Team Vesthimmerland, der lørdag skal til hovedstaden for at møde Ajax. De to hold ligger side om side på tabellen med syv point for ni kampe.