Tredje sejr på stribe for piraterne
Aalborg Pirates var nede 0-2 men vandt 5-2 i Herlev
HERLEV: Aalborg Pirates har fået en forrygende start på Hockeyligaen, der søndag blev endnu bedre med en 5-2 sejr ude over Herlev. Det var den tredje sejr ud af lige så mange mulige for piraterne.
Søndagens udekamp startede ellers katastrofalt, for Herlev bragte sig foran 2-0 efter blot otte minutter. Føringen holdt helt indtil fire minutter inde i anden periode, hvor Pirates på tre minutter vendte kampen på hovedet.
Sebastian Ehlers og to gange Daniel Madsen sørgede for en 3-2 føring til aalborgenserne, der siden ikke så sig tilbage.
Det blev også 4-2 ved Simon Grønvaldt, og i tredje periode satte stortalentet Lasse Jul Korsgaard trumf på til 5-2.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.