Trelænget gård ved Aars brændt ned
Gården var helt overtændt
GIVER: En trelænget gård på Nørdalvej i den lille by Giver ved Aars udbrændte totalt mandag aften.
Branden blev opdaget klokken 22.10, men da beredskabet nåede frem til ejendommen var den helt overtændt.
Gården stod ubeboet hen, og der er ikke set nogle personer på eller omkring gården, oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi, Karsten Kristensen.
Tekniske undersøgelser skal nu fastslå, hvad der var årsag til branden.