Trick-tyveri efter total forvirring
Udenlandsk trio havde held med deres forehavende hos Min Købmand i Halvrimmen
Opdateret 09. juni 2022 kl. 10:48
HALVRIMMEN: Torsdag aften omkring klokken 19.45 skabte en trio - bestående af en kvinde og to mænd - så meget forvirring, at de kunne forlade butikken igen med en god sum penge på lommen.
Det var det såkaldte byttepenge-trick, der blev optrådt med: Kvinden ville købe varer for 60 kroner og betalte med 1000 kroner. Hun gav udtryk for at ville have byttepengene tilbage i euro, men da hun fik at vide, at det ikke kunne lade sig gøre, dimlede hun lidt mellem at købe eller ikke købe noget overhovedet.
- De to mænd blander sig også, og der sker en masse forviklinger. Resultatet bliver, at det lykkedes de tre at forlade butikken med både deres 1000 krone-seddel og 940 kroner i byttepenge.
Den foreløbige beskrivelse af de tre går på, at de er udlændinge - og politiet skal snarest se videoovervågningen igennem fra butikken.