Trist signalværdi

Den siddende regering har siden sin tiltrædelse værdipolitisk sendt det ene kulturradikale signal efter det andet. Mange af signalerne har det fællestræk, at de alle bidrager til afkristningen af Danmark og underbygger den kulturradikale drøm om et multikulturelt samfund.

Ligestillings- og kirkeminister Manu Sareen er på en eller anden måde blevet personliggørelsen af denne nye officielle værdipolitik. Ægteskabet gøres kønsneutralt, faget kristendom skal ændres til et religionsfag, hvor religionerne vægtes lige, selv om op mod 90 pct. af befolkningen bekender sig til kristendommen, ligesom Danmark kulturelt og historisk de seneste tusind år har bygget på kristne værdier. Signalerne er mange flere end de nævnte, men som sagt med det fællestræk, at der ikke værnes om traditionelle danske og kristne værdier. Nu er turen så kommet til helligdagene, og denne gang kommer initiativet fra arbejdsmarkedet, hvor store bededag aktuelt er i søgelyset, idet den forsøges gjort til en almindelig arbejdsdag med henblik på at øge arbejdstiden og konkurrenceevnen. Målet er fair nok, men midlet er skræmmende. Det er lige før, man bliver glad for de 12 minutter, som den enkelte skulle arbejde mere dagligt ifølge S-SF-planen "Fair Løsning", der som bekendt blev lagt i mølposen, så snart de to partier havde sat sig på regeringstaburetterne. I modsætning til forslaget om at sløjfe store bededag som helligdag er forslaget om de 12 minutter nemlig værdineutralt. At droppe en helligdag, selv om den historisk set og i religiøs forstand måske ikke har den store betydning, er imidlertid alt andet lige et bidrag til den afkristning af Danmark, som er og altid har været et kulturradikalt mål. Det kan nemlig meget nemt vise sig blot at være første skridt i en proces, hvor man næste gang tager skærtorsdag og 2. påskedag, 2. pinsedag og 2. juledag. Så er der kun de helt store helligdage tilbage, og når man også har fået has på dem, kan arbejdsmarkedets parter i overenskomsterne fastlægge et antal fridage årligt, som så frit kan placeres efter ønske og behov, ligesom der er indbygget en elastik, der kan øge eller reducere antallet af fridage, alt efter hvordan konjunkturerne er i en given periode. Sådan indretter man sig i et moderne, et religionsuafhængigt og et multikulturelt samfund uden faste værdier. Hvem sagde et værdiløst samfund? Ikke sandt, på den måde vil begrebet "helligdag" være afskaffet og erstattet af helt værdineutrale ferie-fridage. Derfor er det vigtigt, at alle gode kræfter værner om de helligdage, vi har. Hvis en og anden rynker på næsen af det religiøse indhold, så er der også andre gode argumenter for at bevare vore helligdage. For mange er det muligheden for rent familiemæssigt at få nogle sammenhængende dage, der kan virke som vitale åndehuller og oaser i en ellers stresset og fortravlet hverdag. Og selv om ikke alle bruger helligdage til kirkegang, ligger der en dyb værdi og et dybt åndeligt fællesskab i, at disse dage er relateret til kristendommen og til, at vi er et kristent folk. Derfor har jagten på helligdagene - i første omgang store bededag - en meget trist signalværdi. Og derfor bør initiativet også afvises, så vi undgår at åbne for en salamimetode, der virker undergravende på det, der er med til grundlæggende at definere dansk kultur og folkelighed. Og kirkeminister Manu Sareens holdning til at bevare helligdagene? Han er ikke særligt overraskende fuldstændig ligeglad … Hvis der er brug for at øge arbejdsmængden og styrke konkurrenceevnen - og det er der(!) - så indfør en 38 timers arbejdsuge, men hold fingrene fra helligdagene! Flemming Jansen, fhv. borgmester (V) i Pandrup Kommune, lektor, freelancejournalist. Fast bidragyder til På Kanten. Bor Østerled 5 i Pandrup. E-mail: fja@mail.dk