Svineproduktion

Trods naboklage over lugten: Gårdejer skifter til slagtesvin

Naboer føler sig generet af svinefarm ved Stenum

Arkivfoto
Arkivfoto

Opdateret kl. 21:51

STENUM: Trods naboklager får gårdejeren af gården på Løkkenvej 441 i Stenum nu lovliggjort sin gård, efter Brønderslev Kommune har givet ham dispensation til at ændre driften.

Baggrunden for den nu lovlige gård er, at gårdejeren, uden at have søgt de nødvendige tilladelser, har ændret sin produktion fra smågrise til slagtesvin. Men nu har Brønderslev Kommune så sagt ja til, at det er i orden.

Brønderslev Kommune giver som begrundelse, at lugtgenerne er uændrede, selv om gårdejeren skifter fra smågrise til slagtesvin.

Benytter ny teknologi

Landmanden har påpeget, at han benytter en ny teknologi "hyppig udslusning af gylle", der er en lugtreducerende teknologi, der skulle nedbringe lugtgenerne på 20 procent.

Dermed skulle betingelserne være til stede for at give dispensation.

Brønderslev Kommune henholder sig til de regler, der er fastsat af Miljøstyrelsen. Ifølge styrelsen kan der gives dispensation, når der er tale om en eksisterende produktion. Det må ikke bygges nye staldanlæg tættere på de berørte naboer. Det står også klart, at lugtgener ikke må forøges med en udvidelse eller ændring i dyreholdet.

Tilladelse til luftgener

Sagen har været til høring hos naboer, og der er kommet indsigelse fra en nabo, der mener, at lugtgenerne er blevet værre. Det var også naboen, der gjorde kommunen opmærksom på, at landmanden havde skiftet fra smågrise til slagtesvin.

Der er holdt et møde mellem landbrugskonsulent, naboen, en repræsentant fra Brønderslev Kommune samt ejeren.

Her udtrykte naboen betænkelighed ved lugtgenerne, især når vinden er stillestående eller kommer fra sydøst.

Med dispensationen gives der tilladelse til lugtgener, som naboen opfatter som forværrede i forhold til situationen før skiftet i produktionen på gården.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden