Røverier

Truede med koben under hjemmerøveri

To mænd fra Brovst skal i fængsel efter et hjemmerøveri i Torslev.

To mænd fra Brovst på 20 og 28 år fik ved en domsmandsret i Hjørring henholdsvis et år og ti måneders fængsel, og et år og otte måneders fængsel for hjemmerøveri i Torslev 16. oktober sidste år.
To mænd fra Brovst på 20 og 28 år fik ved en domsmandsret i Hjørring henholdsvis et år og ti måneders fængsel, og et år og otte måneders fængsel for hjemmerøveri i Torslev 16. oktober sidste år.

To mænd fra Brovst på 20 og 28 år fik ved en domsmandsret i Hjørring henholdsvis et år og ti måneders fængsel, og et år og otte måneders fængsel for hjemmerøveri i Torslev 16. oktober sidste år. De to maskerede mænd, som var bevæbnet med koben, truede den mandlige beboer til at finde og udlevere alle værdigenstande han ejede. For at understrege alvoren i truslen smadrede den ene af røverne glaspladen på et sofa bord, og for at få manden til at finde yderligere værdigenstande råbte den ene: "Hvis du ikke finder mere får du af kobenet". Indbrud i strandkiosk Under røveriet tilegnede de to røvere sig værdier for i alt 47.000 kroner. Ud over hjemmerøveriet blev de tiltalte dømt for sammen eller hver for sig at have begået en række forbrydelser på egnen. Blandt andet blev de dømt for tyveri fra Tranum Strandkiosk umiddelbart før de i en stjålet bil natten til 16. oktober kørte videre til Torslev for at begå hjemmerøveriet. Direkte til afsoning Ved tyveriet i Strandkiosken tog de 8000 kroner i kontanter og et ikke nærmere værdisat parti slik og spiritus. Der var også tale om flere tilfælde af brugstyverier af biler samt omfattende hærværk på en bil i Brovst. De to dømte blev anholdt og varetægstfængslet umiddelbart efter hjemmerøveriet og har siddet i varetægt siden. De modtog dommen og røg direkte til afsoning.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden