Erhverv

Tung spiller overtager Krone Vinduer

Dovista overtager gradvist nordjyske Krone Vinduer frem mod 2023

Nordjyske Krone Vinduer med Kaj Bundgaard i spidsen bliver en del af Dovista, der tæller ti varemærker og virksomheder i syv lande. Dovitas overtagelse sker gradvist frem mod 2023. Arkivfoto: Sarah Würtz
Nordjyske Krone Vinduer med Kaj Bundgaard i spidsen bliver en del af Dovista, der tæller ti varemærker og virksomheder i syv lande. Dovitas overtagelse sker gradvist frem mod 2023. Arkivfoto: Sarah Würtz Foto: Sarah Würtz

Opdateret kl. 17:23

NORDJYLLAND: 140 nordjyske medarbejdere får nu en masse internationale kollegaer. Krone Vinduer A/S med hovedsæde i Harken nær Hjørring og en afdeling i Aabybro er nemlig blevet opkøbt af Dovista A/S, der indgår i VKR-Gruppen (Velux mm) med 13.500 medarbejdere i 40 lande.

Købet af Krone Vinduer sker gradvist i perioden frem til år 2023 og er betinget af godkendelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Baggrunden for salget er en øget konkurrence inden ofr produktion af vindue og døre. Samtidig var muligheden for en glidende overgang og et medlemskab af VKR-Gruppen "umulig at sige nej til", ifølge Kaj Bundgaard, majoritetsejer og direktør i Krone Vinduer.

- Krone Vinduer har oplevet en stærk udvikling over en længere periode. Vi kunne godt vælge at fortsætte den udvikling helt på egen hånd. Imidlertid må vi - som også andre i branchen har gjort de seneste år - erkende, at konkurrencen til stadighed skærpes, ligesom kundernes berettigede forventninger og krav til deres leverandører fortsætter med at stige. Mulighederne for succesfuldt at udvikle sig er derfor klart bedre, hvis man er en del af en større og stærkere virksomhedsgruppe, siger Kaj Bundgaard.

Hos Dovista glæder man sig over muligheden for at opkøbe den nordjyske producent.

- Jeg er glad for, at virksomhedens ejere har valgt Dovista som den fremtidige ejer, der skal tage virksomheden videre og være med til at videreudvikle dens særlige kompetencer og position i branchen, siger administrerende direktør i Dovista, Allan Lindhard Jørgensen.

Læs også:

Gå til relaterede emner

Forsiden