Turen til Thailand ramte Jens
Rejsevinder melder forfald - men sønnerne står klar
AALBORG: Og vinderen er - man hører næsten trommehvirvlerne i lange sekunder, mens værten forsøger at udfordre spændingen til det yderste.
Men kig i stedet på Michael Bygballes foto. Der har du vinderen flankeret af citydirektøren og cityformanden.
Hans navn er Jens Vestergaard - og det han har vundet er en luksusrejse til Thailand for to - til en værdi af 50.000 kroner.
Sådan!
Jens Vestergaard er en relativ ny aalborgenser. I dag bor han i Vingaardsgade med kig ned til Aalborg Teater, men ellers har det være de store vidder, Jens Vestergaard har levet med og i.
Med en stor gård i Rørbæk ved Nørager, har der være nok at se til med masser af søer og smågrise samt et stort jordtilliggende.
Sønnen og svigerdatteren har overtaget stuehuset, men farmand er stadig aktiv i driften, mens man arbejder på at få hele generationsskiftet på plads.
Der er nemlig også tre andre sønner at tage hensyn til.
- Da min kone Else og jeg sagde farvel til stuehuset gik turen over camping, sommerhus og senest en andelslejlighed i Aalborg.
- Nu er vi så rykket ned i midtbyen og jeg må sige, at det passer mig rigtig godt, siger gårdejeren, der nyder at der er underholdning og oplevelser i midtbyen hele året rundt.
Men tilbage til rejsen.
Jens og Else havde ikke problemer med at få kuponen udfyldt, der skulle jo nogle tusinde kroners indkøb til - men når man er landet i en ny lejlighed, er der også meget, der skal bruges.
Og at det så var den, der blev trukket ud er kun super.
- Men Else og mig kommer nu ikke af sted. Det kræver et vaccinationsprogram at tage turen, og det er vi ikke meget for, siger
Jens, som er helt sikker på, at der nok skal stå en række venlige sønner og hjælpe ham af med rejsen.
Det er Aalborg Cityforening, Thai Airways, Den Thailandske Ambassade, Det Thailandske Konsulat og Den Thailandske Turistorganisation, der står bag konkurrencen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.