Turist-oplevelser
Det lysner for et projekt for et maritimt oplevelsescenter
ASAA: ”Asaa Havn - Maritim Feriehavn” i Asaa bliver måske ikke helt lagt i mølpose. Der er optimisme i Brønderslev Kommune efter besøget fredag af erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V).
Asaa kom ikke med i puljen, da der blev givet i efteråret til 10 kystnære projekter. Men Troels Lund Poulsen har planer om at tillade yderligere 15 kystnære projekter.
I efteråret kom Løkken med i puljen med et projekt med et nyt hotel i Løkken med 34 værelser i et hovedhotel foruden 14 satellitværelser og en udsigtsplatform i klitterne. Hjørring Kommune og selskabet HEKI I/S har allerede indgået en aftale omkring projektet.
I Asaa var der stor skuffelse, idet det projekt, der var udarbejdet, ikke var med i puljen.
Asaa Havn - Maritim Feriehavn omfatter blandt andet 25 boliger ved havnen, nye bådehaller og plads til autocampere.
Et maritimt oplevelsescenter skulle være omdrejningspunkt for surfing, dykning, havbad, lystfiskeri, havkajaksejlads, søspejdere og andre aktiviteter på og omkring havnen.
Borgmester Mikael Klitgaard (V) er meget optimistisk efter de nye udmeldinger fra ministeren.
- Det er jo heller et projekt, der spolerer naturen, siger han.
Han peger også på, at der er bred politisk enighed i byrådet om, at projektet bør gennemføres.
- Hvis vi kan finde ud af det lokalt, hvorfor så ikke gøre det muligt at gennemføre projektet. Det kan ikke genere nogen, mener Mikael Klitgaard.
Ligeledes glæder det Mikael Klitgaard, at der er lys forude omkring erhvervsudvikling tæt på motorvej. Her har Brønderslev Kommune i mange år ønsket byggeri tættere på motorvejen end de 300 meter, der i dag er grænsen.
I Brønderslev er der udlagt et 14 hektar stort erhvervsareal ved Ø. Brønderslevvej til erstatning for det erhvervsareal, der inddrages til etablering af flisværk og solvarmeanlæg.
- Her overholder vi kun på en del af arealet 300 meter grænsen, men vi vil gerne tilbyde interesserede at bygge tættere på motorvejen, siger Mikael Klitgaard.
Mikael Klitgaard er meget optimistisk efter de meldinger, der kom fra Troels Lund Poulsen.
- Ministeren havde stor forståelse for vort projekt, da vi lagde tegningerne frem for ham.
Troels Lund Poulsen lægger generelt op til, at der skal større magt ud til kommunerne, selv om han indrømmer, at Danmarks Naturfredningsforening
- Vi tror, at der er flertal for det i Folketinget. Venstre tæller kun 34 medlemmer, men der tegner sig et flertal, da også blandt andre Socialdemokraterne er positive, fortæller Troels Lund Poulsen
Mikael Klitgaard gav et eksempel på, hvilken betydning, den lokale beslutning kan få.
- Vi oplevede det, da nogen i København krævede badehusene væk, men senere var der en anden myndighed, der krævede, at de blev stående, fordi de er bevaringsværdige.
- Sådanne sager kan vi lettere håndtere lokalt, mener Mikael Klitgaard.
Troels Lund Poulsen kom standsmæssigt i en landauer fra Holtegaard med Lone Due Bak ved tømmerne.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.