Erhverv

Turkish Airlines helt ud af Aalborg Lufthavn

Først ville man bare vinterlukke ruten til Istanbul - nu er det besluttet ikke at åbne den igen

Flyene fra Turkish Airlines har været et tilbagevendende syn i Aalborg Lufthavn. Det er slut nu.Arkivfoto: Torben Hansen
Flyene fra Turkish Airlines har været et tilbagevendende syn i Aalborg Lufthavn. Det er slut nu.Arkivfoto: Torben Hansen

Opdateret kl. 10:18

AALBORG: Turkish Airlines har netop besluttet at trække sig ud af Aalborg Lufthavn efter lidt mere end fire års aktivitet, oplyser branchesitet Check-in.dk.

Det er de urolige forhold i Tyrkiet og omegn, der har fået selskabets passagertal til at dykke, og det får nu Turkish Airlines til at skære ned på en række ruter, lige som modtagelsen af bestilte nye fly er udskudt.

Selskabet har fløjet mellem Aalborg og Istanbul siden juli 2012, og Søren Svendsen, direktør i Aalborg Lufthavn, håber, at det vender tilbage, når krisen i selskabet er overstået.

Han beklager selskabets tilbagetrækning, der kommer oveni, at Lufthansa også har trukket sig ud, men han kan kun konstatere, at der i øjeblikket er færre end tidligere, der vil rejse til og via Istanbul:

- Vi har fuld forståelse for, at Turkish Airlines vælger at samle aktiviteterne i Billund Lufthavn, siger Søren Svendsen til Check-in.dk.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden