Jerslev

Tusind tak til Tusindfryd

Plejehjem fik penge til et hyggeligt arrangement.

Personalet fra genbrugsbutikken Tusindfryd dukkede uanmeldt op på Rosengården med en pose penge til beboerne.
Personalet fra genbrugsbutikken Tusindfryd dukkede uanmeldt op på Rosengården med en pose penge til beboerne.

JERSLEV: Midt under afviklingen af et musikarrangement for beboerne på plejecentret Rosengården og andre pensionister fik bestyrelserne for Rosengårdens Venner og for Centerrådet, der stod for arrangementet, en kæmpeoverraskelse.

I kaffepausen dukkede personalet fra den lokale genbrugsbutik Tusindfryd op og overrakte en donation på 3500 kr.

Beløbet var øremærket til en glad aften eller eftermiddag engang i det nye år med den sang- og musikglade Majbrit Post, der elsker at underholde på plejehjem. Majbrit Post har udgivet flere cd’er, blandt andet med danske sange. Nogle af pladerne har haft plads på Dansktoppen.

Giverne havde ikke alene tænkt på underholdningen, men også på det kulinariske. For at alle kunne holde fri, skulle pengene også kunne række til indkøb af lagkager til kaffen til forskel for hjemmebagt kage, som de frivillige normalt står for.

Det var Bodil Larsen fra Tusindfryd, der overrakte donationen. Hun sagde ved overrækkelsen, at det var Tusindfryds formål at skabe glæde i byen, og det håbede de, at de kunne ved hjælp af denne gave.

Formanden for de to foreninger, Ruth Kristensen, modtog gaven med en stor og velment tak, mens deltagerne kvitterede med en kraftig klapsalve.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden