Tusinder til koncert
10 bands indtog på skift scenen i markedsteltet

Galleri - Tryk og se alle billederne.
HJALLERUP:Tusindvis af unge indtog torsdag aften teltet og markedspladsen i Hjallerup. ANR-koncerten med en række kendte navne, kunne virkelig trække den nordjyske ungdom til.
- Det er et godt samarbejde, vi har indgået med ANR, siger formand for markedsudvalget, Dennis Kvesel, der allerede klokken 20, da koncerten blev skudt i gang, kunne glæde sig over et fyldt telt.
Heldigvis har markedet og ANR lært af erfaringerne, og opstillet en kæmpeskærm, så dem, der ikke kunne være i teltet, kunne følge musikken uden for teltet.
Arrangørerne har ikke tal på koncertgæsterne, men siger, at de skal tælles i tusinder - med dem, der overværede koncerten i det fri.
Det var Anne Kejser og Niels Skovmand, der sammen med DJ Høyer skød koncerten i gang, og de fik sikkerhed for, at Hjallerup er klar til at feste.
Claus Højer sørgede for, at alle var varmet godt op, inden Djämes Braun som første band indtog scenen, og derefter gik det slag i slag med de skiftende 10 bands.
Dennis Kvesel kan også glæde sig over et meget stort besøg på markedet torsdag.
- Besøget er som en lørdag, siger han. Markedet fortsætter til og med søndag, og altså med en ekstra dag i år.
- Så der bliver tæret på de 2.200 frivillige, siger han.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.