Tv-kiggeri er afstressende

Stresset? Så smid dig på sofaen og se tv, når du kommer hjem fra arbejde

Arkivfoto

Arkivfoto

HELE LANDET: Er du stresset på jobbet, så gå hjem og slæng dig i sofaen og tænd for flimmerkassen.

Ny forskning viser, at fjernsynet hjælper mod stress, skriver Fagbladet 3F.

En episode af Game of Thrones, Matador eller Sex and the City er et godt middel mod stress. Lidt dødtid foran fjernsynet er slet ikke så dårligt, viser et nyt studie fra Johannes Gutenberg University Mainz i Tyskland og VU University Amsterdam i Holland.

Når vi ser en episode af Game of Thrones, distraheres vi og lægger afstand til virkeligheden. Det bliver lettere at komme sig efter en lang dag på jobbet.

- Man bliver oplagt og får højere kognitive præstationer. I det store og hele viser studiet, at underholdende mediebrug som for eksempel tv og spil er gunstigt og effektivt for dit mentale helbred, siger en af forskerne bag studiet, Leonard Reinecke.

Ironisk nok hjælper tv-kiggeriet ikke afstressende på dem, der er hårdest ramt af stress. Studiet viser, at disse mennesker i stedet følte skyld og dårlig samvittighed ved at placere sig foran flimmerkassen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.