Onsild

TV: Ny nedtur for krigsveteran

Først var krigsveteran Jan Petersen for sent ude med at få diagnosen PTSD. Nu er den blevet for gammel

Foto: Mette Nielsen

Foto: Mette Nielsen

ONSILD:Et enigt Folketing har vedtaget en lov, der skal gøre det lettere for krigsveteraner med posttraumatisk belastningsreaktion at få arbejdsskadeerstatning. Alligevel får mange stadig afslag - blandt andre Jan Petersen fra Onsild.

Mød Jan Petersen i indslaget fra 24NORDJYSKE ved at klikke på player-knappen på billedet ovenover.

Jan Petersen er diagnosticeret med posttraumatisk stress - PTSD - og er derfor på førtidspension. Alligevel kan han ikke få en arbejdsskadeerstatning.

I 2012 fik han afslag, fordi han ikke havde fået sin diagnose indenfor et halvt år efter at han kom hjem fra krig.

Protestdemonstration

Dengang var Jan Petersen via Facebook med til at arrangere en protestdemonstration foran Christiansborg. Det fik et enigt Folketing til at ændre loven. Men i november sidste år får Jan igen afslag. Denne gang fordi en ny psykiater stiller spørgsmålstegn ved, om Jan nu har PTSD.

Venstres beskæftigelsesordfører Hans Andersen vil nu spørge beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen om Ankestyrelsens afslag til Jan Petersen er i overensstemmelse med intentionen i den særlov om erstatning til udsendte soldater, som Folketinget vedtog for et år siden.

Siden da har Ankestyrelsen genoptaget knap 600 veteransager. Af de færdigbehandlede sager er hver tredje blevet afvist. Nærmere bestemt har omkring 140 veteraner - lige som Jan Petersen - fået afslag for anden gang.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.