Dyr

TV: Se sjælden panda-fødsel

To nye pandaunger kom til verden i fangenskab

Foto: Ritzau-tv
Foto: Ritzau-tv

KINA: Lørdag kom to nye eksemplarer af det truede dyr til verden i et kinesisk forskningscenter, hvor man forsøger at hjælpe og fremme bestanden af pandaer.

Fødslen skulle være den første af sin slags i fangenskab i år i hele verden.

Hele seancen blev fulgt nøje på centeret i Sichuan-provinsen i det sydvestlige Kina, og de første oplysninger lyder på, at begge unger har det godt.

Det er ekstremt sjældent, at pandaer får unger i fangenskab, for en hunpanda er normalt kun fertil to-tre dage på et år, så timingen skal være rigtig.

Antallet af pandaer i naturen er nede på omkring 1600 eksemplarer, og bestanden er truet af forurening, skovrydning og krybskytter.

Gå til relaterede emner

Forsiden