Film

Tv-serie inspireret af virkeligheden

TV-kanalen DK4 har i aften premiere på dramaserien ”Bødlen”, som er inspireret af Svend Petersens oplevelser i Cambodia

Svend Petersen (th.) blev inviteret til det nordlige Thailand februar sidste år for at overvære optagelserne. Her står han sammen med skuespillerne Morten Hauch-Fausbøll og Nutsaporn Swasdiprom. 	Privatfoto

Svend Petersen (th.) blev inviteret til det nordlige Thailand februar sidste år for at overvære optagelserne. Her står han sammen med skuespillerne Morten Hauch-Fausbøll og Nutsaporn Swasdiprom. Privatfoto

HIRTSHALS:Når DK4 i aften har premiere på deres første egenproducerede dramaserie, sidder Svend Petersen sikkert og ser med. Det er nemlig hans historie, der har været inspiration til handlingen i dramaserien ”Bødlen”.

Svend Petersen var udsendt for FN i 1992-1993 i det krigshærgerede Cambodia, hvor han skulle observere et valg. Her mødte han en lokal kvinde, som han forelskede sig i, men en nat fortalte hun om sin dystre fortid under De Røde Khmerers styre.

- Helt uden følelser og som det mest banale arbejde fortalte hun om, hvordan hun havde tortureret og henrettet uskyldige mennesker, siger den i dag 72-årige Svend Petersen.

Historie for god til at slippe

Denne episode og andre oplevelser fra Cambodia skrev Svend Petersen ned i en form for terapeutisk dagbog, som sidenhen blev udgivet. Instruktør Frode Højer Pedersen hørte Svend Petersen tale om sin tid i Cambodia i radioen og blev straks inspireret.

- Han sagde, at der var gode billeder i min historie, og han ville gerne lave en film ud af det. Det sagde jeg ja til, siger Svend Petersen.

Det er med støtte fra Public Service-puljen og Det Danske Filminstitut blevet til en dramaserie i to dele, som har premiere på DK4 i aften klokken 21.

Anden del sendes fredag aften klokken 21, og på søndag kan man møde Svend Petersen i programmet ”Et kig bag om Bødlen”.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst