TV: Tag med til et af Danmarks mindste valgsteder
Kun 119 personer kan stemme på Hotel Inger i Hulsig
Opdateret 19. juni 2015 kl. 10:09
HULSIG: Tidligere var det Hirsholmene, der var Danmarks mindste valgsted og først med resultatet. Men Hirsholmene er i dag lagt ind under Frederikshavn.
I dag er Hotel Inger i Hulsig et af landets mindste valgsteder.
Torsdag var der kun 119, der havde mulighed for at stemme på Hotel Inger i Hulsig.
Hotel Inger er opkaldt efter Inger Marie Nielsen, der har drevet hotellet i 67 år. I år er Inger for første gang ikke selv til stede. Den 89-årige hotelejer har netop brækket det ene ben og må følge valget fra en seng på hospitalet.
Hotel Inger har siden april i år været forpagtet ud til kokken Rami Safadi, der driver hotellet videre i Ingers ånd.