TV2 møder med de tunge drenge til onsdagens finale
Thomas Kristensen og Morten Bisgaard kommenterer fra Farum Park på onsdag
FREDERIKSHAVN: TV2 Sportens tunge drenge er begyndt at læse op på navnene på Nordstjerneskolens fodbolddrenge.
Thomas Kristensen fra TV2 Sporten er vært, og TV2’s fodboldekspert Morten Bisgaard hans medvært, når finalen i Ekstra Bladets skoleturnering sendes direkte på TV2 på onsdag.
På grønsværen er reporterne Anders Krog Sørensen og Thomas Sønnichsen klar med interviews og kommentarer.
Direkte fra 13-17
Som de fleste sikkert har opdaget er Nordstjerneskolen med i finalen, hvor de møder Stavnsholtskolen fra Farum i finalen, der spilles i Farum Park.
Pigernes finale står mellem Bording Skole fra Ikast-Brande Kommune og Skolen på Herredsåsen fra Kalundborg.
Finalerne transmitteres direkte fra klokken 13.00 og frem til klokken 17.00.
Høje seertal
Ifølge TV2 har seertallene de seneste år ligget på mellem 31.000 og 100.000, og selv om skolefodbold-finalerne sendes på en hverdagseftermiddag, kan seertallene måle sig med nogle af de superligakampe, der transmitteres på TV2 SPORT 1 og Canal 8 Sport.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.