Virksomhedsøkonomi

Tvangsauktion: Herregård blev ikke solgt

Det lykkedes ikke at få bud på Haurholm nær Hjørring

Herregården Haurholm blev ikke solgt på tvangsauktion i første omgang. Foto: Hans Ravn
Herregården Haurholm blev ikke solgt på tvangsauktion i første omgang. Foto: Hans Ravn Bent Bach

HØGSTED: Det lykkedes ikke for panthaverne, som primært er Nykredit og Jyske Bank, at få afsat herregården Haurholm, der tirsdag var på tvangsauktion ved Retten i Hjørring.

Interessen for auktionen var ellers stor, men da Nykredit, for at beskytte sit pant i ejendommen, lagde ud med at byde fire millioner kroner, var der efterfølgende ingen højere, og der er nu fastsat en ny auktion 7. oktober.

Herregården med 500 kvadratmeter beboelse og 500 kvadratmeter erhverv var indtil 2012 beboet af den konkursramte Aloe Vera-konge Kim Madsen og dennes familie.

Styr på økonomien

Ejendommen var ejet af selskabet Neuro Media, som er erklæret konkurs.

Efter omtale i NORDJYSKE Stiftstidende i lørdags, hvor vi skrev, at Kim Madsen trods den omfattende konkurs fortsætter sit luksusliv i Dubai, meddeler han nu, at han er fraflyttet et dyrt lejemål i Dubai og forsøger at få styr på økonomien i Danmark.

- Det er ikke rigtigt, når kurator siger, at jeg ikke er kommet med konkrete udspil for en aftale med kreditorerne. Det kan jeg dokumentere, siger Kim Madsen.

Haurholm har gennem længere tid været udbudt til salg til knap seks millioner kroner.

Ifølge kurator Hanne Bruun Jacobsen er der imidlertid gæld i ejendommen for mere end 11 millioner kroner.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden