Tvangsnedrykning debatteres på nettet
Også i Norge spekuleres der nu i risikoen for, at Hobro sendes en række ned
HOBRO: - Vi har aldrig oplevet noget lignende, siger pressechef Ole Kickert Christensen, Hobro IK.
Det er en historie om en eventuel tvangsnedrykning af Hobro IK’s Superligahold, der i sjælden grad debatteres på facebook.
Historien er den, som har været kendt i månedsvis - nemlig at DS Arena skal have forbedret tilskuerfaciliteterne for også i næste sæson at kunne blive brugt til kampe i Superligaen.
Den sag har fået ny luft, efter at HIK’s formand Steen Juulsgaard har repeteret reglerne i et tv-interview.
Historien er såmænd også nået til Norge. Det er Norges største dagblad VG (Verdens Gang), der i en artikel ledsaget af et stort billede beskæftiger sig med sagen.