Tvungne AaB-ændringer i Farum
Enevoldsen, Helenius og Gorter er sat ud af spillet mod FC Nordsjælland
FARUM: AaB imponerede, da de i torsdags slog Dynamo Kiev 3-0 i Europa League, men Kent Nielsen kan ikke stille med det samme hold mandag aften i Farum.
AaB-træneren er tvunget til at se bort fra Thomas Enevoldsen, der har smerter i foden og Donny Gorter, der netop er blevet far. Desuden har han valg at sætte Nicklas Helenius ud på bænken.
I stedet får Jakob Blåbjerg comeback på venstre back, mens Søren Frederiksen skal danne angrebspar med Anders K. Jacobsen.
AaB stiller op således: Nicolai Larsen - Henrik Dalsgaard, Kenneth Emil Petersen, Rasmus Thelander, Jakob Blåbjerg - Andreas Bruhn, Rasmus Würtz, Kasper Risgård, Nicolaj Thomsen - Anders K. Jacobsen, Søren Frederiksen.