EMNER

Tyrkiske skoleelever besøgte Hjørring

Skolelever fra Tyrkiet har været på besøg i en uge.

De tyrkiske elever har boet hos deres nye danske venner, og selvom nogle af dem har haft hjemve, er det gået meget godt.
De tyrkiske elever har boet hos deres nye danske venner, og selvom nogle af dem har haft hjemve, er det gået meget godt.

Eleverne i syvende klasse på Hjørring Private Realskole (HPR) har siden søndag haft besøg af 13 elever og tre undervisere fra Ankara, Tyrkiet. - Verden bliver mindre og mindre, og vi skal have forståelse for hinanden internationalt. Eleverne skal også vide, at de ikke kun har Vendsyssel som deres fremtidige arbejdsplads, siger viceskoleleder Henrik Frand-Madsen. Lærerigt for alle parter Birthe M. Jakobsen står bag idéen med udvekslingen, og hun er meget begejstret for ugens forløb. - Det har været rigtig spændende og lærerigt at få besøg af en helt anden kultur, siger hun. Både børnene og lærerne har lært om tyrkisk mad, religion og musik, men de har også skulle overvinde nogle sproglige udfordringer. - Vi har lært en masse om at kommunikere med hinanden. Når ikke alle er lige gode til engelsk, så må man finde andre metoder til at snakke sammen, siger Birthe M. Jakobsen. Mere respekt for lærerne De danske og tyrkiske børn er blevet gode venner i løbet af de sidste par dage, og det var vemodigt at sige farvel om fredagen. - Jeg kommer til at savne dem, men vi kan holde kontakten på Facebook og Skype, siger 13-årige Maria Jeppesen. Hun har haft en af de tyrkiske elever boende, og hun har lagt mærke til det forhold, eleverne har til deres lærere. - De har mere respekt for lærerne end danske elever, men de er også mere venskabelige, siger hun. Maria Jeppesen har vænnet sig til at have en omkring sig, som hun skulle tage hensyn til, og det bliver mærkeligt at være foruden det, siger hun. Forældrene vil også med Birthe M. Jakobsen ser frem til april 2013, hvor turen går til Ankara for at besøge skolen i deres eget land. For nogle af eleverne behøves der måske ikke at gå så længe. - Nogle af forældrene har fået kontakt med de tyrkiske forældre, og de er blevet inviteret ned til sommer. Det er helt fantastisk, siger hun.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden