Tysk gigant angriber Danish Crown
Udvider og er blevet en reel trussel mod danske slagterier
DANMARK: Den tyske slagterigigant Tönnies Fleisch har for alvor bidt sig fast i Danmark og ekspanderer nu så hurtigt, at selskabet udgør en reel trussel mod de danske slagterier. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten mandag.
Nye opgørelser viser, at Tönnies danske datterselskab i 2013 øgede antallet af slagtninger med 25 pct. til næsten 1,5 mio. grise.
Vil udvide igen
Dermed er Tönnies allerede nu nummer tre i Danmark målt på antal slagtninger, og meget tyder på, at den tyske koncern i år eller næste år kommer tæt på andenpladsen. Selskabets slagteri i Brørup i Sydjylland har netop søgt om miljøtilladelse til at udvide produktionen med yderligere 20 pct. til 36.000 slagtninger om ugen - det svarer til en kapacitet på omkring 1,8 mio. slagtninger årligt.
- Efter den seneste tids vækst har vi nu ramt vores kapacitetsloft, men vi ser naturligvis løbende på muligheder for at udvikle virksomheden yderligere, siger Jann Jensen, direktør for Slagteriet Brørup, som siden 2005 har været ejet af Tönnies Fleisch.
Stærkt stigende omsætning
Jann Jensen ønsker ikke at oplyse nærmere om udvidelsesplanerne og lægger ikke skjul på, at virksomheden følger princippet om, at ”den, der lever stille, lever godt”.
Han oplyser, at selskabets omsætning i 2013 har fulgt væksten i slagtningerne og er øget 25 pct. (dvs. til knap 2 mia. kr.). Jann Jensen fortæller, at selskabets store markeder er Tyskland, Japan, USA og Kina.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.