Hørning

Tyv tabte vinderkuponer under indbrud

En indbrudstyv stjal lysestager og smykker, men efterlod Oddset-kuponer med gevinst på

Arkivfoto
Arkivfoto

HØRNING: Man kan ikke både have held i spil og held i indbrud. Det kunne være moralen, efter en spillefugl i weekenden vandt på Oddset, men tabte kuponerne under et indbrud.

En familie fra Hørning udenfor Aarhus havde søndag besøg af en indbrudstyv, som stjal diverse smykker, lysestager og parfumer. Men efter indbruddet fandt familien tre Oddset-kuponer med gevinst på alle tre. Og da kuponerne ikke tilhørte familien, går lokalpolitiet i Skanderborg ud fra, at de er tabt af indbrudstyven Det skriver stiften.dk.

Der var spillet for 3000 kroner på de tre kuponer, og havde tyven fået kuponerne med sig, kunne han have hævet en gevinst på i alt 8.580 kroner.

Politiet har sporet kuponerne til en butik i Skive, og forsøger nu at finde frem til køberen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden