Tyve stjal for store summer
Elektronik, værkstøj og havetraktorer stjålet i weekenden
THY-HANNÆS: Ved to indbrud i henholdsvis Sydthy og Hillerslev blev der stjålet genstande til samlet ganske store beløb.
Fra fredag til lørdag gik det ud over en ejendom på Bellisvej i Hillerslev, hvor der var skaffet adgang via en lade, og fra et udhus forsvandt der en sort 125 cc ATV, en gul knækstyret havetraktor af mærket Stiga, et Migatronic svejseværk og en del håndværktøj.
Det andet indbrud skete i dagtimerne fra klokken 07.30 til 17.45 i en villa på Vestervigvej i Bedsted, hvor der blev smadret ruder i en terrassedør for at komme ind.
Derefter forsvandt tyven eller tyvene med et 50 og 32” fladskærms-tv af mærkerne LG og Philips, en bærbar computer, en iPad, en PlayStation, en Wii, Philips anlæg til surroundsound, en modelbil i sølv, en Weber-grill, en møntsamling med tiere og tyvere, nogle kontanter samt en del medicin.
Hos Thisted Politi har man ikke fået tal på værdien af tyvekosterne, men det handler om mange tusinde kroner.
Skulle der være personer, som har set noget i forbindelse med de to steder, kan politiet kontaktes på telefon 114.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.