Tyveknægte gik efter Wegnerstole - to steder
Indbrud i både Sindal og Vestbjerg gav udbytte på i alt 12 designerstole
Opdateret kl. 14:26
SINDAL/VESTBJERG: Indbrudstyve med hang til designerstole har de seneste dage været på spil to steder i Nordjylland. Først i Sindal ved et indbrud mellem mandag morgen 6. august og tirsdag 7. august.
Tyvene spottede måske designermøblerne igennem vinduet på en villa på Falkevej. I hvert fald valgte de at brække et vindue op.
Herefter kunne de tage for sig af de seks Wegner Y-stole i bøg, der stod i spisestuen.
Også i Vestbjerg var designertyvene "heldige" i weekenden 4. til 6. august, da de var forbi en villa på Stakladen.
De brækkede en rude i terrassedøren op og herefter de kunne vride det indvendige håndtag op ved at række hånden ind.
Så gik indtrængerne i gang med at gennemgå hele huset og rode i skabene.
Tyvene "nøjedes" dog med at snuppe de seks Wegner Y-stole i lyst læder, som de fandt i huset.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.