Virksomhedsøkonomi

Uændret resultat i Jutlander Bank

Per Sønderup kalder resultatet ”flot”. Arkivfoto: Michael Bygballe
Per Sønderup kalder resultatet ”flot”. Arkivfoto: Michael Bygballe Michael Bygballe

Jutlander Bank opnåede i 2016 et resultat efter skat på 193 millioner kroner. Det fremgår af årsrapporten for 2016, som blev offentliggjort mandag middag.

Sidste års resultat er næsten på millionen det samme som i 2015, som endte med et overskud efter skat på 195 millioner kroner.

Det fremgår af årsregnskabet, at bankens rente- og gebyrindtægter samlet er faldet med ni procent i 2016.

Det betyder, at bankens primære indtjening er faldet fra 332 millioner kroner i 2015 til 274 millioner kroner sidste år.

På den positive side tæller, at Jutlander Banks nedskrivninger på svage udlån og garantier er faldet med over en tredjedel til en nedskrivningsprocent på 0,8 sidste år i forhold til 1,3 i 2015.

Af nedskrivningerne i 2016 stammer de 70 procent fra landbrugskunder, som lægger beslag på 13 procent af bankens samlede udlån og garantier.

Jutlander Bank sparede sidste år 21 millioner kroner i indbetalinger til fælles løsninger i banksektoren, og bankens resultat på bundlinjen ender med at være næsten uændret i forhold til 2015.

2016-resultatet svarer til, at banken har forrentet sin egenkapital med 7,5 procent efter skat.

- Resultatet før skat i 2016 svarer lige netop til resultatet i 2015. Det har vi nået, selv om vi er gået tilbage på vores netto rente- og gebyrindtægter. Det må siges at være flot, siger Jutlander Banks ordførende direktør, Per Sønderup.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden