Aalborg

Ualmindelig dårlig joke: 14-årig truede med skoleskyderi

Politiet ser med stor alvor på sagen - lad være med at spøge med den slags, siger vicepolitiinspektør

Sotfguns skyder med plastikkugler, men ilgner til forveksling rigtige våben. Arkivfoto Michael Bygballe

Sotfguns skyder med plastikkugler, men ilgner til forveksling rigtige våben. Arkivfoto Michael Bygballe

AALBORG:Nordjyllands Politi måtte torsdag formiddag en tur forbi Byplanvejens Skole i Aalborg for at sikre sig, at alt var godt og der ikke var et skoleskyderi under optræk, efter en anmeldelse om en ualmindelig dum historie lagt på SnapChat, hvor en 14-årig dreng havde lagt et billede af et skydevåben og advarede andre mod at komme i skole.

Alt var heldigvis godt, og da politiet efterfølgende fik en alvorlig snak med den 14-årige, sagde han, at det hele bare var ment som en joke - men det er ikke en vittighed, som politiet ser let på, siger vicepolitiinspektør Henrik Skals fra Nordjyllands Politi.

- Der er tilsyneladende tale om, at drengen har taget et billede af en softgun - den har ikke været medbragt på skolen. Drengen forklarer os, at han mente sin besked som en joke. Til det må vi sige, at det absolut ikke er en joke for os. Vi ser med stor alvor på trusselssager og kan ikke understrege nok, at man skal lade være med at sende den slags beskeder. Det kan skabe stor frygt, siger Henrik Skals.

Da den 14-årige dreng er under den kriminelle lavalder, betragter politiet sagen som en socialsag og inddrager derfor de sociale myndigheder - politiet er nu i dialog med den 14-årige dreng, hans forældre og skolen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.