Ud blandt mennesker
Det har gjort en forskel i Søren Philberts liv, at motion er en del af hverdagen.
Han bor på Hedebo og går på stedets balancehold og i motionscentret, han spiller fodbold en gang om ugen, og så spiller han bordtennis i Brønderslev Idrætsforening (BI). Og han får det mentalt bedre af det. - Det er en sejr at komme ud blandt andre mennesker og klare sig på den måde uden at være pakket ind i vat og bomuld, hvor Hedebo er den sikre base. Det er en god ting. Man skal hele tiden afprøve sig selv for at få det bedre i længden, mener Søren Philbert. Motion er en af de ting, man selv kan gøre for at få det bedre. - Man kan selv gøre noget for at få et bedre liv, konstaterer han. Nogle dage kan det være surt at komme ned at træne i motionsrummet. - Men så prøver jeg at huske tilbage på de andre gange, hvor det har hjulpet, og så hjælper det nok også denne gang, fortæller Søren Philbert. Søren Philbert er kunstner, og han var også aktiv på motionsdagen, hvor han havde malet nogle skilte til de forskellige workshops. Og han har også solgt flere af sine skilte og fik på motionsdagen en ny bestilling i hus.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.