Udbrændt bil på stranden
Saab i flammer på Nørlev Strand - bilen er stjålet
NØRLEV: Tirsdag morgen fik politiet en anmeldelse om, at der holdt en totalt udbrændt Saab 9-3 på stranden i Nørlev ved Nørlev Strandvej. Politiet har efterfølgende konstateret, at bilen er identisk med en Saab, som blev stjålet i Aalborg 24. oktober. Politikommissær Peter Skovbak, Lokalpoliti Hjørring, opfordrer folk til at ringe 114, hvis man skulle have overværet, hvem der parkerede bilen på stranden.