Rektorer i opråb: Unge skal ikke tvinges til at løse problemer i andre landsdele

Uddannelsesledere ærgrer sig over at skulle bruge kræfter på at fordele elever efter en ny model, der er både dyr og dårlig  

Det er hverken godt for de unges trivsel eller deres udbytte af uddannelsen, at de tvinges på en anden skole, end de gerne vil, påpeger tre nordjyske uddannelsesledere.  <i>Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix</i>

Det er hverken godt for de unges trivsel eller deres udbytte af uddannelsen, at de tvinges på en anden skole, end de gerne vil, påpeger tre nordjyske uddannelsesledere.  Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

AALBORG:Til næste skoleår skal landets gymnasieelever fordeles efter en ny model. Den er nordjyske skoleledere grundigt trætte af.

- Den løser ikke noget problem, koster en masse penge, der kunne være brugt bedre, og så kommer en del elever unødvendigt i klemme.

Citatet er samlet af, hvad direktør for Aalborg Handelsskole Rikke Christoffersen, rektor for Hasseris Gymnasium, Ole Droob, og direktør for EUC Nordvest, Hans Jeppesen, siger om den nye ordning, som skal løse to problemer. Den skal modvirke sammenklumpninger af elever med samme baggrund på, hvad børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) fik kaldt "brune gymnasier" i landets tre største byer, og den skal understøtte gymnasier i tyndtbefolkede områder.

Det er det sidste formål, der angår Nordjylland, og de tre uddannelsesledere synes, at grundtanken er sympatisk, men ingen af kan se, at modellen løser noget problem. Tværtimod.

- Vi kan selv

Selv ikke Hans Jeppesen er glad, selv om modellen skal understøtte de områder, hvor EUC Nordvest har adresser: Thisted, Nykøbing og Fjerritslev. Han ser bare ikke for sig, at han får elever udefra, men kun at han skal tvangsfordele elever inden for eget område, hvor der er sat faste tal på, hvor mange elever, der skal gå i skole hvor. Det betyder blandt andet, at EUC Nordvest skal skrue ned i Thisted og op i Fjerritslev. 

- Jeg forstår ikke meningen, siger Hans Jeppesen, der peger på, at EUC Nordvest har tradition for at løse problemerne selv. Han vil hellere sende en lærer på en køretur, når behovet er der, end tvinge elever til at gå i skole i en by, som de ingen relation har til.

- Det er jo dét, vi kan - løse problemerne selv, siger han og peger på, at han er direktør for seks skoler, der er indgået i en fusion. Hans Jeppesen ser ingen mening i, at man i Nordjylland skal påføres besvær, fordi man vil løse problemer "på Vestegnen, Odense og Viby".

Den tolkning er Rikke Christoffersen og Ole Droob som nævnt enige i. De kommer til at være med til at skubbe elever rundt mellem skoler i Aalborg, og kun i ganske få tilfælde afvise elever, der i stedet kommer på skole i et yderområde.

Gælder ønsket om flere varme hænder ikke på uddannelsesområdet, spørger direktør for Aalborg Handelsskole. Foto: Pressefoto. <i>Foto: Claus Søndberg</i>

Gælder ønsket om flere varme hænder ikke på uddannelsesområdet, spørger direktør for Aalborg Handelsskole. Foto: Pressefoto. Foto: Claus Søndberg

For Rikke Christoffersen er øvelsen ny, fordi hendes elever ikke plejer at skulle tvangsfordeles, men Ole Droob er vant til det, fordi det meget længe har været gældende for elever på almene gymnasier. Modellen virker bare ikke, og det kommer den nye heller ikke til. 

- Det bliver det samme som før, og vi, der er ude på skolerne, kan bare se på, siger Hasseris-rektoren og peger på, at problemet først bliver tydeligt for nogen, når en elev bliver tvunget hen på en skole, som vedkommende ikke har ønsket. Der er bare for få, der har problemet på samme tid, til, at der bliver gjort noget ved det. 

Ole Droob mener, at modellens svaghed tydeligt viser sig, når man ser på, hvor eleverne flyttes hen. 

- De flyttes nemlig primært til gymnasier, der har nok elever, mens kun et fåtal flyttes til de gymnasier hele systemet er skabt til at hjælpe. Systemet dur ikke, og det nye kommer heller ikke til at virke efter hensigten, siger han.

De tre uddannelsesledere ærgrer sig  som nævnt over, at der skal bruges ressourcer på at opbygge et system, der skal få den nye model til at virke - altså finde ud, hvilke elever, der skal gå på hvilke skoler. Rikke Christoffersen har regnet på ministeriets egen opgørelse over udgifterne for en syv-årig periode og ender løseligt på 200 millioner kroner.

Varme hænder

- Talte regeringen ikke om flere ’varme hænder’? Det gælder vel også på undervisningsområdet, siger hun og regner sammen på, hvor mange lærere man kunne få for de penge, der skal til at drive Den Koordinerede Tilmelding til Gymnasiale Ungdomsuddannelser, der fra centralt hold skal stå for ordningen i tre år, inden opgaven efter planen lægges ud til regionerne.

Ærgrelsen bliver ikke mindre af, at pengene skal bruges på at administrere en model, der - set fra Nordjylland - ikke løser det problem, der er hensigten.

Underliggende er problemet nemlig, at der bor færre unge i yderområderne end dengang, man opbyggede den nuværende gymnasiestruktur. Og med mindre man politisk vil bestemme, hvor folk skal bo - og det forestiller uddannelseslederne sig ikke vil ske - så er der et strukturelt problem, som de mener, at man ikke kan bede 15-16 årige skoleelever løse ved at gå i skole et andet sted, end de helst vil. 

Uddannelseslederne synes heller ikke, at de unge skal bøde for, at landdistrikterne affolkes. <i>Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix</i>

Uddannelseslederne synes heller ikke, at de unge skal bøde for, at landdistrikterne affolkes. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

En bedre tilgang til problemet, mener de, vil være, at uddannelsesstederne i yderområderne gør sig så attraktive, at de kan tiltrække elever. Eksempelvis ved at tilbyde kollegieværelser som i Fjerritslev eller som på Morsø Gymnasium at tilbyde en dramalinje.

- Det er jo bedre, at de vælger os, fordi vi er dygtige til det, vi gør, end at de tvinges til at gå på vores skoler, synes Hans Jeppesen.  

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.